Håndbold i Østsalling IF
 
 

Hvis du har lyst til at hjælpe
så modtager vi gerne besked
på vores mail:

Send
håndboldudvalget
en e-mail

Så ved vi, hvem vi kan bede om hjælp til forskellige opgaver
i løbet af sæsonen

 

 
Så er vi ved at være klar til at starte en ny håndboldsæson op. Vi glæder os til at se både nye og gamle spillere, trænere og holdledere i hallerne.

De tre moderklubber Fursund IF, Østsalling IF og Jebjerg-Lyby IF fornyede sidste år samarbejdsaftalen, og det vil være den samme aftale, der er gældende for kommende sæson.
Derfor vil der som vanligt være både træning og kampe i både Fursund Hallen og Sundsøre Hallen.

Der er arbejdes lige nu på et nyt gulv i Sport og Event Center Jebjerg, og når det er etableret vil vi se på, hvilke muligheder, der er for at få mere håndbold til Jebjerg.

Sidste sæson var U6/U8 for første gang en del af fællesskabet, og det giver gode muligheder for samarbejde, inden børnene skal til at træne sammen som U10 spillere.
Desuden giver det bedre mulighed for at stille hold til de stævner, der afholdes.

I kommende sæson vil der for første gang være U3-bold, og vi håber, at mange børn og forældre har lyst til at starte op.
Det vil selvfølgelig være legen med bolden, der er i fokus, når de små skal lære spillet.

Lige nu arbejder håndboldudvalget med at få den endelige trænerkabale på plads, men puslespillet er ikke så let. Heldigvis er der mange, der gerne vil hjælpe, men det er svært at finde nok, der sammen med hjælpere vil være ansvarlige for et hold.

I forsommeren træner vores U14 drenge, da de i september måned skal deltage i
kvalifikationen til 2. division.
Alle er velkomne til at deltage!


Alle træningstider vil blive annonceret i Salling Avis og på
klubbernes respektive hjemmesider, så snart de er på plads.

Med sportslig hilsen
Håndboldudvalget