Gymnastik i Østsalling IF
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kom til glad gymnastik i ØIF og oplev at det sociale er lige så vigtigt som spændstighed og styrke!

Vi sætter fællesskabet i højsæde og ligger stor vægt på, at der er plads til alle.

Hvad enten du er en lille spilopmager, barn, ung eller voksen, vil vores ambitiøse instruktører sørge for, at der kommer sved på panden.
Dette sker gennem en sjov og seriøs træning, hvor der bliver mulighed for at udfolde sine motoriske færdigheder gennem leg.
Det bliver en udfordring for såvel børn som voksne at udvikle sin kropsbevidsthed via smidighed, balance og styrke.

Derudover vil vi gøre brug af vores redskaber, som spænder lige fra tøndebånde og bænke til trampolin og Team Track-bane.
Så der er rig mulighed for at rulle sig ud med både rytme- og springgymnastik. 
Resultatet af sæsonens anstrengelser vil være mulig at fremvise ved DGI´s forårsstævne i Skive samt ØIFs lokalopvisning, som altid er en stor succes og en oplevelse, der er værd at tage med. Sæt allerede nu kryds i kalenderen til den lokale forårsopvisning d. 21/3 2019.

Så er du en uerfaren eller øvet gymnast, skal du blot møde op og deltage aktivt i fællesskabet i ØIF!

Gymnastiksæsonen begynder medio september 2018 og de fleste hold foregår i gymnastiksalen i Kulturcenter Østsalling, mens ”Jump 4. kl. - opefter” og ”Brokholdet” foregår i Sport og Event Center Jebjerg.
De nøjagtige tider for sæsonstart for de enkelte hold vil blive annonceret i Salling Avis og med opslag i byen.

HUSK vores damehold "Hønseholdet", som startede sidste sæson.
Dette er damernes modspil i form af rytmegymnastik til herrernes "Brokhold".
På "Hønseholdet" vil sved på panden, styrketræning og det sociale være i højsædet.
Der er ikke krav til gymnastikerfaring, og holdet vil være for alle, der ønsker at komme ud at røre sig og være sammen med andre.
Vi vil igennem sæsonen sammensætte nogle simple serier, som vi kan vise til ØIFs lokalopvisning.

I den kommende sæson kan vi tilbyde følgende hold (med forbehold for ændringer):
 

  • Forældre/barn
• Puslinge: 3-5 år
• Krudtuglerne: Solgruppen + 0. kl.
• Spilopperne: 1. kl. - 3. kl.
• Jump: 4. kl. - 6. kl.

• Rytmepiger: 4. kl. - 6. kl.
• "Hønseholdet" (damehold)
• "Brokholdet" (herrehold)
• Motionister
• Seniorsport


Gymnastik udvalget er altid klar til at besvare spørgsmål, og vi modtager gerne ris og ros.

Med venlig hilsen
Gymnastikudvalget