Familiekontingent i Østsalling IF

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vi fortsætter naturligvis med at tilbyde familiekontingent - som dækker husstanden, det vil sige de personer som er tilmeldt den pågældende adresse. Familiekontingent giver stadig mulighed for at deltage i alle aktiviteter bortset fra senior-håndbold på 1.holds niveau, senior-badminton for turneringsspillere.

Formålet med familiekontingentet er ret enkel:
At give specielt børnefamilierne de bedste vilkår for at dyrke sport og motion uden det skal koste en mindre formue i kontingent.

Prisen for et familiekontingent er fortsat særdeles attraktiv, da det kun koster
kr. 1.850,-

Der vil blive udstedt medlemskort med billede til alle. Herefter kan hele familien deltage i alle aktiviteterne. Kortet er personligt og skal medbringes hver gang man deltager i en aktivitet.
Kortet gælder en sæson for nogle aktiviteter, f.eks. håndbold og badminton, mens andre gælder et helt år, f.eks. fitness og dart.

Selvom man har betalt familiekontingent skal man stadigvæk overholde de tilmeldingsfrister, som der evt. er til nogle af aktiviteterne, f.eks. badminton for motionister.

Vi håber dette tiltag fortsat vil få endnu flere til at dyrke idræt og motion og gøre brug af vore mange tilbud, som resulterer i bedre helbred og velvære.

Da det desværre er ret bekosteligt at tilbyde gratis adgang til Skive Badeland, er ØIF nødt til at ændre lidt på vilkårene.
Alle medlemmer med gyldigt familiekontingent kan fortsat benytte Skive Badeland (mandag, onsdag, fredag, lørdag eller søndag), men maximalt kun 2 gange pr. måned. Såfremt, man kun når at besøge Skive Badeland 1 gang i en måned, så er den sidste gang tabt.
Husk at medbringe dit ØIF medlemskort.
 


VIGTIGT:
Tilmelding til familiekontingent skal foregå via vores hjemmeside

www.ostsalling.dk/bliv_medlem

Der SKAL tages nye billeder til familiekontingent kortene og dette har Ejvind og Birgitte i Sundsøre Hallen har lovet at hjælpe med, så henvend jer til dem for at få taget billeder.
 
 
Deadline for tilmelding og fotografering er 15/9-2018 SKAL OVERHOLDES!
 


Skulle du ønske at høre nærmere om familiekontingent,
så kontakt Birgitte Andersen på tlf. 2879 8420